Weply vs. tawk.to

Weply og tawk.to er begge livechat-udbydere, der leverer chats til virksomheder, som er personligt bemandet af rigtige mennesker. Man skulle derfor tro, de mindede en del om hinanden. Det gør de rigtigt nok også på nogle punkter, men i sidste ende er det to vidt forskellige løsninger. Weply skiller sig nemlig ud ved at tilbyde dig en komplet chatløsning, hvor du ikke skal løfte en finger eller betale ekstra for den fulde effekt af personlige dialoger.

group-chat

Personligt bemandet chat

Med Weplys livechat er du sikret, at der altid sidder et rigtig menneske klar til at besvare dine besøgendes henvendelser i chatten. Vores chatagenter er ansat internt hos os, og bliver løbende trænet og videreuddannet. Samtidig bliver de bedre og hurtigere til at besvare din chat i takt med, at de lærer din forretning og kunder at kende. Generelt er udskiftningen af vores chatagenter lav, hvilket betyder, at du kan forvente, at det ofte er de samme chatagenter, der gang på gang håndterer din chat. Med tawk.to kan du kvit og frit få deres chat online på din hjemmeside samt adgang til systemet bag, så du selv kan besvare chats. Men ønsker du ekstern bemanding, koster det 1$ i timen for at tilkøbe en chatagent.

Online 24/7

Modsat tawk.to, er du hos Weply altid garanteret 24/7 tilgængelighed – 365 dage om året. Der vil altså altid sidde en chatagent klar på din hjemmeside til at håndtere alle henvendelser. Med tawk.to afhænger din tilgængelighed af, hvornår du internt kan besvare chats, eller hvor mange ressourcer du har til at tilkøbe eksterne chatagenter. Skal du tilkøbe eksterne chatagenter, så din chat er personligt bemandet 24/7, koster det 1$ i timen. Det svarer til 6,6 kroner. Den tilsvarende gennemsnitlige pris hos Weply er 1,3 kroner. Vi ved om nogen, hvor vigtigt 24/7 tilgængelighed er. Vores data viser bl.a. at +50% af alle chats kommer uden for tidsrummet 9-16, og 23% af alle chats kommer i weekenden. Derfor er 24/7 tilgængelighed en del af pakken hos Weply.

save-time
chat bubbles

Chatagenter, der forstår sprogets nuancer

Weply og tawk.to mener begge, at muligheden for personlige dialoger online er alfa og omega. Ingen chatbots, kun rigtige mennesker. Der er dog én væsentlig forskel, og det er, at du med tawk.to kun kan få chatagenter, der håndterer chats på engelsk. Weply derimod, håndterer chats både på dansk, svensk og engelsk. Vi ved, hvor vigtigt det er i en købssituation, at man kan kommunikere på sit modersmål. Weplys chatagenter er desuden specialister i online dialoger og samtalepsykologi. De er bl.a. uddannet og testet i spørgeteknik, spejling, dialogstyring og metakommunikation. På den måde tilpasser de dialogen til den enkelte, så dine hjemmesidebesøgende får den bedste oplevelse i chatten.

Leadgenerering tager chats til næste niveau

Ikke alene er Weplys chatagenter specialister i den gode dialog online. De er også specialister i leadgenerering. De vurderer, hvornår der er vist købsinteresse, og indhenter derefter oplysninger på dem, der er klar til at købe. Det skaber værdi for dig, da du får leveret kvalificerede købeklare leads direkte i deres indbakke. Du slipper for at bruge tid og ressourcer på at håndtere kundehenvendelser, der viser sig ikke at være relevante for dig. Desuden er du hos Weply selv med til at bestemme, hvem du gerne vil modtage leads på. Du vil f.eks. kunne have leadkrav om, at kunden skal opgive både navn, telefonnummer, e-mail og bo inden for et specifikt geografisk område.

funnel-ROI
easy-implementation

Implementering på 5 minutter

Ligesom Weply har tawk.to en simpel og hurtig ”click-copy-paste-chat”, der ikke tager mere end fem minutter at få online. Forskellen er dog, at så snart chatten er aktiv, kan Weplys chatagenter besvare chats på kundens hjemmeside. Vælger du at bruge den gratis version hos tawk.to, skal du enten før eller efter implementeringen oplære medarbejdere i, hvordan de skal besvare de indgående chats og bruge systemet.

Chatten der gør Google glad

Chats påvirker hjemmesiders SEO-rating. De fleste chatservices går ind og påvirker din hjemmesides rating negativt, da den forringer hjemmesidehastigheden. Modsat andre udbydere, forbedrer Weplys hurtige og lette widget hjemmesiders SEO-rating. Chatten højner hjemmesiders page authority gennem øget engagement, hvilket påvirker hjemmesidens SEO-rating positivt. Dette skaber værdi for dig, da det i sidste ender gør, at du får mere trafik ind på din hjemmeside. Du kan derfor bekymringsfrit implementere Weplys widget, da den ikke forringer nogle SEO-parametre.

medal-search

Klar til at give dine hjemmesidebesøgende en unik og personlig livechat oplevelse?