men in office

Meet A Growth Manager

I Weplys salgsafdeling sidder vores ihærdige, energiske, lyttende og empatiske Growth Managers. Bevæger man sig ned i salgsafdelingen hos Weply, bliver du altid mødt af højt humør, god musik, high fives hen over bordene, og der er højest sandsynligt to i gang med en bordtenniskamp, der bliver spillet, som var det en EM-finale. I denne omgang af Meet A Weplyer skal du møde Alex, som har været Growth Manager siden start 2020. Han giver et indblik i, hvordan det er at arbejde som Growth Manager, og generelt hvordan Weply er som arbejdsplads.

Mød Alex

Hos Weply er Alex uofficielt kåret som ham med den sprødeste og mest velegnede radiostemme. Han er typen, der godt kan lide at udfordre andres folks holdning og få folk til at se tingene fra et andet perspektiv, hvilket kommer ham til gode i sin stilling som Growth Manager. Her er det, ifølge ham, nemlig vigtigt ikke at være bange for at modbevise nogen og sige folk imod. Hvis Alex skulle vælge aktiviteten til næste Weply arrangement, skulle der ske noget aktivt som f.eks. paintball, som var en succes sidste sommer. Alex er bestemt ikke krævende, når vi spørger ham, om der mangler noget på kontoret. Han mener, at vi har det hele, hvilket han nok til dels har ret i. På kontoret kan man nemlig både spille dart, bordtennis, bordfodbold og skak, hvis man har brug for en pause.

Teamwork, energisk og målrettet

Ovenstående er de tre ord, Alex ville vælge til at beskrive salgsteamet. Selvom han synes det er lidt kliché at sige, er Weply en arbejdsplads, hvor der er plads til alle. Derudover beskriver han stillingen som Growth Manager på følgende måde:

”Man hygger sig, har det godt, og der er ikke en chef, der ånder dig i nakken. Du arbejder med frihed under ansvar, og kan sætte dine egne targets i forhold til det, du vil opnå”

En af de fordomme som Alex har oplevet, der er omkring en salgsafdeling er, at det er 1:1 The Wolf of Wall Street, hvor der er en streng og usympatisk salgschef, og den store klokke man ringer på. Ingen af delene har Weply. I salgsteamet er der masser af gode råd og sparring. Selvom der stadig er konkurrencer, både interne konkurrencer og større konkurrencer hvor man kan vinde nogle ting, er der et godt teamwork, hvor man sparrer og lærer fra hinanden. I salgsteamet kommer man tæt på hinanden og kender hinandens styrker og svagheder. Der bliver arbejdet godt sammen professionelt og der bliver også tit lavet sociale ting sammen efter arbejde. 

Bred markedsindsigt
En af de fedeste ting ved at være Growth Manager, synes Alex, er den indsigt man får i forskellige segmenter. Man får en vanvittig bred markedsindsigt, og får viden om alt fra håndværker, advokater, revisorer til bilforhandlere. Man får altså en bred erfaring med forskellige virksomheder, segmenter og mennesker. Derudover får man også mulighed for at teste nye markeder af, for at se om der ligger et stort potentiale for chat, et sted hvor Weply ikke sælger til endnu. 


Vi håber, at ovenstående har givet dig en fornemmelse af, hvordan det er at arbejde hos Weply og i særdeleshed, hvordan det er at arbejde som Growth Manager. Har det vækket din interesse, kan du klikke ind for at se vores nuværende ledige stillinger her.