Bliv chatkonsulent hos Weply

Som chatkonsulent hos Weply bemander du vores kunders chats, og hjælper med at besvare deres hjemmesidebesøgendes spørgsmål. Du bliver det digitale ansigt udadtil, der gennem personlige dialoger, skaber værdi for både virksomheden og den enkelte, der henvender sig i chatten. Vi er altid på udkig efter nye chatkonsulenter – måske du er lige præcis den, vi leder efter?

Handshake chat bubble
step1

Vi lægger vægt på, at du kan skrive fejlfrit dansk, og hvis du også mestrer engelsk, er det et absolut plus. Derudover er det vigtigt, at du trives med at sidde hjemme og arbejde foran computeren, og at du kan have mange bolde i luften. Da du typisk skal håndtere flere chats ad gangen, er det vigtigt at kunne multitaske. Er vi så heldige, at vi er et match, inviterer vi dig til en samtale, hvor vi kan lære hinanden bedre at kende. Her aftaler vi også, hvornår du kan komme i gang, og hvordan din vagtplan kommer til at se ud.

step2

Du bliver onboarded

Før du bliver sat løs, og skal chatte på egen hånd, bliver du selvfølgelig klædt godt på til arbejdet som chatkonsulent hos os. Du vil få tilsendt oplæringsvideoer, som du skal se grundigt igennem. Her bliver du sat ind i, hvordan du bruger systemet og besvarer chats. Her lærer du også mere om vores chats specialeområde, leadgenerering. Herefter kommer du i gang med at chatte, hvor din kontaktperson eventuelt kigger med og giver feedback, hvis der er behov for det.

step3

Løbende feedback og udvikling

Vi lægger meget vægt på vores chatkonsulenters løbende udvikling hos os. Vi ved, at i jobbet som chatkonsulent lærer man bedst ved learning-by-doing. Derfor er vores prioritet, at du i højere grad får løbende feedback, end at du skal bestå indledende tests, før du kommer i gang. I takt med, at du får mere erfaring med at chatte for forskellige virksomheder, vil du derfor løbende få feedback fra din kontaktperson. Det gør, at du kan blive endnu skarpere på, hvordan du bedst og hurtigst muligt kan besvare chats. Du vil selvfølgelig også altid have mulighed for at kontakte os, hvis du har nogle spørgsmål.

Vi opfordrer alle til at søge jobbet som chatkonsulent uanset uddannelse, baggrund, køn, handicap mv. Læs mere om vores værdier og hvordan vi skaber plads til alle hos Weply her.

Lyder det som noget for dig?

Vi er altid på udkig efter nye chatkonsulenter, der kan skabe værdi for virksomheder gennem personlige dialoger.

Scroll til toppen