Tilføj Weply chat på din hjemmeside

Du får tilsendt dit custom javascript, som skal sættes ind i footeren på din hjemmeside. Har din hjemmeside ingen footer, skal den sættes ind lige inden </body> tagget af din hjemmeside.

Måden at gøre dette er forskelligt fra platform til platform. Her er nogle af de mest udbredte, som vi har skrevet guides til:

WordPress

Wix

Joomla

Squarespace

 

WordPress

Metode 1. Tilføj scriptet ved hjælp af plugin

Har du ikke adgang til kildekoden af din hjemmeside, kan du gøre brug af plugins til at hjælpe dig med at få chatten ind på din hjemmeside.

  1. Download Insert Headers and Footers plugin.
  2. Installere og aktivere plugin gennem WordPress ved at tilgå Plugins > Tilføj nyt > Upload plugin
  3. Efter aktivering, tilgår du den nye plugin gennem Indstillinger > Insert Headers and Footers. Her vil du se 3 felter: Scripts in Header, Scripts in Body og Scripts in Footer.
  4. Kopiere scriptet du fik tilsendt, og indsæt i Scripts in Footer.
  5. Tryk på Save
  6. Tjek din hjemmeside for at se, om chatten er aktiveret.

Metode 2. Tilføj scriptet manuelt med kodning

Er du mere bekendt med WordPress og vil tilføje scriptet til hjemmesidens kilder direkte, skal du indsætte en ny function som tilføjer scriptet til wp_footer til temaets functions.php fil.

Wix

  1. Log ind på din Wix konto.
  2. Tilgå Settings på din hjemmeside dashboard.
  3. Klik på Custom Code fanen under Advanced Settings
  4. Klik på + Add Custom Code som findes oppe til højre.
  5. Indsæt dit script i tekstfeltet.
  6. Navngive den eksempelvis "Weply chat"
  7. Vælg All pages under Add Code to Pages
  8. Vælg Body - end som placering for scriptet.
  9. Klik på Apply.

Joomla

Hvordan du lægger scriptet ind er dybt afhængig af det template du bruger. Der findes ikke én metode til at implementere scriptet på tværs af templates. Det vigtigste at sørge for er, at chatten viser sig på alle sider af hjemmesiden.

  1. Navigere frem til /templates/(dit template)/index.php
  2. Indsæt scriptet lige inden </body> tagget.

Viser chatten sig kun på forsiden, kan det være at processen skal gentages på tværs af alle synlige sider.

Alternativt findes der mange extensions til Joomla som hjælper med at få Javascript ind på hjemmesider. Implementering af scriptet er afhængig af den extension du vælger at bruge, så der er det bedst at læse deres dokumentation for det.

Squarespace

For at få chatten på Squarespace skal du gøre brug af Code Injection. Navigere til din hjemmeside først.

  1. I Menuen ud til venstre, klik på Settings > Advanced > Code Injection.
  2. Indsæt scriptet under tekstfeltet Footer.
  3. Klik på Save.

Hvad så nu?

  • Sikre at du prioriterer mails fra Weply så du altid ser dine leads. Se hvordan du gør dette via vores guide.
  • Få chathændelser sendt til din Google Analytics for at skabe et bedre overblik over kunderejsen.
  • Koble Weply på din Facebook side så dine følgere har mulighed for at få et svar 24/7.

Oplever du problemer, er du mere end velkommen til at kontakte support på 21 199 199.