KØBENHAVN 

ATTRAKTIV LØN

HURTIGST MULIGT

Junior Revenue Operations Analyst (stud.)

Vi søger en energisk og ambitiøs Junior Revenue Operations Analyst, der er klar til at kickstarte karrieren og være vores hemmelige våben i kampen for at maksimere Weplys potentiale! 

Hvem er vi?

Weply er en softwarevirksomhed i hjertet af København, der udvikler og bemander chatfunktioner for virksomheder, der ønsker at konvertere besøgende på deres hjemmesider til leads. Vi håndterer i øjeblikket livechats for +2.500 virksomheder, og vi har en mission om at blive den førende udbyder på det globale marked. Vi er aktive i Danmark, Sverige, Norge og Holland, og vi søger nu engagerede medarbejdere til vores danske salgsafdeling.  

Om stillingen

Som Junior Revenue Operations Analyst vil du være ansvarlig for at udføre kvantitative analyser med det formål at identificere trends, mønstre og forretningsmuligheder. Din primære opgave vil være at designe og vedligeholde dashboards og rapporteringsværktøjer, der effektivt understøtter vores salgs-, marketing- og økonomiteams. 

Dine ansvarsområder omfatter også rapportering på KPI'er og udvikling af nye målemetoder til evaluering af virksomhedens performance. Du vil være involveret i databearbejdning og har som fokus at sikre, at vi har de nødvendige oplysninger til rådighed for at træffe informerede beslutninger. 

Du vil arbejde tæt sammen med vores Chief Revenue Officer og få rig mulighed for at samarbejde med teams på tværs af organisationen for at forstå og imødekomme deres analytiske behov. 

Vi søger god energi og en masse gå-på-mod! Derudover ser vi gerne, at du:

    • Har erfaring med kvantitativ analyse og databehandling 
    • Er fortrolig med Excel og har kendskab til Power BI eller tilsvarende BI-værktøjer 
    • Har evnen til at omsætte kompleks data til klare og forståelige analyser og anbefalinger 
    • Kan tænke kritisk 
    • Læser IBP eller IB  

Hvordan er det at arbejde hos Weply?

Arbejdsmiljøet hos Weply har en afslappet atmosfære, hvor du hurtigt vil føle dig hjemme. Vi griner meget, giver utroligt mange high-fives og mandage har lige så god energi som fredage. 

Vi elsker at have det sjovt, og hver måned holder vi teamdag, hvor der er en social aktivitet. Du bliver også inviteret til fredagsbar, pandekagefredage og vores udgave af OL; Weply Games. 

Og vigtigst af alt får du sjove, omsorgsfulde og hjælpsomme kollegaer, som er ivrige efter at byde dig velkommen, støtte dig og se dig vokse i din rolle. 

Hvad tilbyder vi?

    • En faglig og udfordrende stilling  
    • Indblik og forståelse for hvordan en international virksomhed vækster 
    • Du bliver en del af en scale-up virksomhed med ambitiøse mål, hvor der er mulighed for udvikling 
    • Hvis du viser gode resultater, er der masser af muligheder for at vokse og få mere ansvar  
    • Du kommer til at arbejde på et kontor i hjertet af København med en 500 m2 stor tagterrasse med udsigt over byen, hvor vi ofte fyrer op for grillen og drikker drinks om sommeren 
    • Flotte kontorlokaler og godt udstyr
    • Der er snacks, god kaffe og forskellige drikkevarer til fri afbenyttelse på kontoret.  
    • Sociale arrangementer i form af f.eks. fredagsbar, teamdag hver måned, årlig sommerfest og julefrokost 

Det praktiske

Stillingen er 20 timer ugentligt og foregår i arbejdstiden 8-17 i hverdage på vores kontor beliggende på Vesterbrogade i København.   

Vi glæder vi os meget til at høre fra dig, så tøv ikke med at sende en motiveret ansøgning og dit CV, da vi indkalder til samtaler løbende. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til CRO og Co-founder, David Granhøj Christoffersen på +45 26851151. Startdato er hurtigst muligt.  

Hvis det er det, du tænker på lige nu, så send din ansøgning nedenfor. Vi ser frem til at høre fra dig!

DK Job Application Simple

Dine oplysninger


Din ansøgning