KØBENHAVN 

ATTRAKTIV LØN

HURTIGST MULIGT

Dansktalende Growth Manager (fuldtid)

Er du klar til nye udfordringer? Søger du et job, hvor du kan udvikle dine salgskompetencer og blive en del af en sjov international arbejdsplads med fart på? Hop med ombord på vores rejse og bliv en del af vores udvikling på det danske marked. Du vil ikke fortryde det!

Hvem er vi?

Weply er en softwarevirksomhed i hjertet af København, der udvikler og bemander chatfunktioner for virksomheder, der ønsker at konvertere besøgende på deres hjemmesider til leads. Vi håndterer i øjeblikket livechats for +2.500 virksomheder, og vi har en mission om at blive den førende udbyder på det globale marked. Vi er aktive i Danmark, Sverige, Norge og Holland, og vi søger nu engagerede medarbejdere til vores danske salgsafdeling.  

Om stillingen

Som Growth Manager spiller du en vigtig rolle i Weplys fortsatte udvikling ved at kontakte nye potentielle erhvervskunder. Hovedformålet med denne rolle er at introducere Weply, og det produkt vi tilbyder. Du bliver kundens første møde med virksomheden, og det er derfor vigtigt, at du kan forstå deres udfordringer, behov og være i stand til at præsentere værdien af vores produkt på en attraktiv og entusiastisk måde.  

Vi er investeret i din udvikling og succes, så du får naturligvis al den hjælp, du har brug for fra dit team, så du får de bedste forudsætninger for at få succes i stillingen.

Vi søger god energi og en masse gå-på-mod! Derudover ser vi gerne, at du:

  • Taler og skriver flydende dansk og gerne engelsk.
  • Er et konkurrencemenneske, har en masse gå-på-mod og er ambitiøs i dit arbejde.
  • Er ivrig efter at lære og trives i et arbejdsmiljø med højt tempo.
  • Du besidder gode taleevner og kan snakke med alle slags mennesker.
  • Har viden og erfaring inden for salg. Dette er dog ikke et krav, hvis du er motiveret for at lære og udvikle dig inden for branchen.

Hvordan er det at arbejde hos Weply?

Arbejdsmiljøet hos Weply har en afslappet atmosfære, hvor du hurtigt vil føle dig hjemme. Vi griner meget, giver utroligt mange high-fives og mandage har lige så god energi som fredage. 

Vi elsker at have det sjovt, og hver måned holder vi teamdag, hvor der er en social aktivitet. Du bliver også inviteret til fredagsbar, pandekagefredage og vores udgave af OL; Weply Games. 

Og vigtigst af alt får du sjove, omsorgsfulde og hjælpsomme kollegaer, som er ivrige efter at byde dig velkommen, støtte dig og se dig vokse i din rolle. 

Hvad tilbyder vi?

  • En konkurrencedygtig og attraktiv løn.
  • Du bliver en del af en scale-up virksomhed med ambitiøse mål, hvor der er mulighed for udvikling.
  • Hvis du viser gode resultater, er der masser af muligheder for at vokse og få mere ansvar i form af f.eks. en lederrolle.
  • Du kommer til at arbejde på et kontor i hjertet af København med en 500 m2 stor tagterrasse med udsigt over byen, hvor vi ofte fyrer op for grillen og drikker drinks om sommeren.
  • Flotte kontorlokaler og godt udstyr.
  • Der er snacks, god kaffe og forskellige drikkevarer til fri afbenyttelse på kontoret.
  • Sociale arrangementer i form af f.eks. fredagsbar, teamdag hver måned, årlig sommerfest og julefrokost.

Det praktiske

Stillingen er 37,5 timer ugentligt og foregår i arbejdstiden 8-17 i hverdage på vores kontor beliggende på Vesterbrogade i København.  

Vi glæder vi os meget til at høre fra dig, så tøv ikke med at sende en motiveret ansøgning og dit CV, da vi indkalder til samtaler løbende. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til Regional Manager, Johan Sollevi, på +46 706 83 16 75. Startdato er hurtigst muligt. 

Hvis det er det, du tænker på lige nu, så send din ansøgning nedenfor. Vi ser frem til at høre fra dig!

DK Job Application Simple

Dine oplysninger


Din ansøgning