KØBENHAVN 

ATTRAKTIV LØN

HURTIGST MULIGT

Finance Assistant (stud.)

Brænder du for at prøve kræfter med en bred pallette af økonomifunktionen?  er det måske dig, der skal have chancen for at blive en del af vores Finance Team med fuld fart og læring i fokus. 

Hvem er vi?

Weply er en softwarevirksomhed i hjertet af København, der udvikler og bemander chatfunktioner for virksomheder, der ønsker at konvertere besøgende på deres hjemmesider til leads. Vi håndterer i øjeblikket livechats for +2.500 virksomheder, og vi har en mission om at blive den førende udbyder på det globale marked. Vi er aktive i Danmark, Sverige, Norge og Holland, og vi søger nu engagerede medarbejdere til vores økonomiafdeling.  

Om stillingen

Som Finance Assistant vil du spille en central rolle i vores finance team og være med til at sikre en smidig økonomisk drift. Dine ansvarsområder vil spænde bredt og inkludere alt fra kundeindbetalinger til deltagelse i månedslukprocessen.  

Du vil være ansvarlig for indbetalingerne fra vores kunder og den dertilhørende rykkerproces og den daglige fakturahåndtering. Samtidig vil du assistere med den daglige bogføring men også være involveret i månedslukprocessen.  

Derudover vil du også supportere resten af virksomheden og løse ad-hoc opgaver løbende, hvorfor det er en fordel, hvis du trives i et dynamisk arbejdsmiljø, og er struktureret som person og kan håndtere flere opgaver samtidig. 

Du vil arbejde tæt sammen med vores Head of Finance og få rig mulighed for at samarbejde med teams på tværs af organisationen for at understøtte deres økonomiske behov og sikre en effektiv økonomistyring. 

Kan du nikke genkendende til én eller flere af følgende karakteristika, hører vi meget gerne fra dig:  

    • God regnskabsmæssig forståelse  
    • God til at tale med mennesker og ikke bange for at skrue bissen på, når der er behov
    • Beherske engelsk flydende i skrift og tale, når du servicerer vores udenlandske kunder.   
    • Højt serviceniveau og forstå vigtigheden af samarbejde og kundefokus  
    • Trives med og er i stand til at løfte administrative arbejdsopgaver
    • Have en forkærlighed forExcel <3   
    • Startet på en relevant uddannelse
  • Vi forventer ikke lang erfaring, men blot at du har gåpåmod og lyst til at lære, da vi er en virksomhed der prioriterer både personlig og faglig udvikling.

Hvordan er det at arbejde hos Weply?

Arbejdsmiljøet hos Weply har en afslappet atmosfære, hvor du hurtigt vil føle dig hjemme. Vi griner meget, giver utroligt mange high-fives og mandage har lige så god energi som fredage. 

Vi elsker at have det sjovt, og hver måned holder vi teamdag, hvor der er en social aktivitet. Du bliver også inviteret til fredagsbar, pandekagefredage og vores udgave af OL; Weply Games. 

Og vigtigst af alt får du sjove, omsorgsfulde og hjælpsomme kollegaer, som er ivrige efter at byde dig velkommen, støtte dig og se dig vokse i din rolle. 

Hvad tilbyder vi?

    • En faglig og udfordrende stilling  
    • Indblik og forståelse for hvordan en international virksomhed vækster 
    • Du bliver en del af en scale-up virksomhed med ambitiøse mål, hvor der er mulighed for udvikling 
    • Hvis du viser gode resultater, er der masser af muligheder for at vokse og få mere ansvar  
    • Du kommer til at arbejde på et kontor i hjertet af København med en 500 m2 stor tagterrasse med udsigt over byen, hvor vi ofte fyrer op for grillen og drikker drinks om sommeren 
    • Flotte kontorlokaler og godt udstyr
    • Der er snacks, god kaffe og forskellige drikkevarer til fri afbenyttelse på kontoret.  
    • Sociale arrangementer i form af f.eks. fredagsbar, teamdag hver måned, årlig sommerfest og julefrokost 

Det praktiske

Stillingen er på 15 timer ugentligt og foregår i arbejdstiden 8-17 på hverdage på vores kontor ved Københavns Hovedbanegård. Ansøgninger vil blive læst løbende, og stillingen kan tiltrædes hurtigst muligt efter aftale. 

Har du spørgsmål til stillingen, er du mere end velkommen til at ringe til Head of Finance, Denise Pedersen, på 40 14 03 89. 

Hvis det er det, du tænker på lige nu, så send din ansøgning nedenfor. Vi ser frem til at høre fra dig!

DK Job Application Simple

Dine oplysninger


Din ansøgning